Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Søvn booster din hukommelse


Hvis du ikke kan huske fra næse til mund, så er sandsynligheden for, at du ikke prioriterer din søvn højt nok, stor.

Din hjerne er nemlig mindre modtagelig over ny læring og husker dårligere, hvis den ikke er blevet ladet ordentligt op gennem en god nats søvn, viser ny forskning fra Schweiz.
 

Forskerne studerede en gruppe frivillige, efter de havde lært dem en ny færdighed samt vist dem billeder, som de senere skulle huske.

 

De skulle blandt andet følge en bevægelig prik på en computerskærm med en pegepind.

 
Den ene gruppe af deltagere fik derefter lov til at sove i otte timer, mens de andre skulle holde sig vågne eller kun fik lov til et lille hvil.
 
Dagen efter blev deltagerne bedt om at gentage opgaverne og huske på de billeder, de så dagen før, alt imens deres hjerneaktivitet blev scannet:
 
- Vores resultater viste, at de deltagere, der havde sovet i otte timer, løste opgaven bedre end dem, der kun havde fået lov at få et lille hvil, siger forskningsleder Dr. Sophie Schwartz fra universitet i Geneve.

Ifølge forskeren er søvnen med til at styrke bestemte nerveceller i hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Undersøgelsen viste dog ikke, hvor længe man skal sove for at opnå effekten.






Relaterede sider: